MjBizz Symposium i København

NORTH GROW har været på MjBizz European Cannabis Symposiumder afholdtes 5 maj på Scandic Hotel i København, der var proppet med globale gæster og sundhedsminister Ellen Trane, der gav en status på de gode resultater – ja, selv sundhedsstyrelsen er positive – efter halvandet år med legal medicinsk cannabis i Danmark.

Hun kan se hvad det har gjort for patienterne – og snart også for landbruget… Og har haft et usædvanligt enigt folketing bag sig, hvilket imponerede gæsterne.

Det var opvarmningen til en hektisk dag, hvor vi blev introduceret til udviklingen på cannabis området globalt og lokalt.

Efter opdateringen fra ministeren åbnede analytikeren Alfredo Pascual fra MjBizz ballet – foran 1000 mennesker i jakkesæt fra primært Canada, ortodokse fra Israel, yuppies fra amerikanske investeringsfonde – og 4 skatere i hættetrøjer – kom han med status for Cannabis Industrien via en regn af fede fakta om omfanget af legal Cannabis – bevares det er småting i forhold til hvad der bliver solgt illegalt, men det er stadig et pænt marked med enormt vækstpotentiale – se bare hans slides om udviklingen i Europa:

Det var bare forspillet og der går sus igennem tilhørerne da, Olivier Dufourmantelle fra Canopy Rivers, et investerings og rådgivningsfirma specialiseret i cannabis – går på talerstolen – alle holdt på hat og briller og kiggede med i krystalkuglen på en fremtid, hvor USA vil legalisere cannabis indenfor 2-5 år og EU vil regulere markedet indenfor 3… Vi vil sandsynligvis gennemgå en “wild west” periode, indtil 3-4 store brands tager over – ligesom det er eksemplet i tobak, medicin og alkohol.

De med bedst branding og distribution vil vinde, og prisen for farmerne vil falde i takt med større og større produktion – hvis cannabis bliver lige så udbredt som spinat, vil prisen også være derefter.

Kort sagt, dem med penge vil ende med at vinde – klart der vil være masser af plads til connoisseur farmere – ligesom mikrobryggerier med øl og vin – men de store spillere vil uundgåeligt ende med at tjene de store penge, ikke bare på blomster og olie, men på alle de andre ting man kan lave med Cannabis.

Så er der pause og så gik det amok – i lobbyen flyver visitkorene rundt og alle har de samme funklende diamanter i øjnene, jeg sidst så i de glade it-boom dage i 1990erne.

Der er en masse stande udenfor mødelokalerne, der klart viser at en enorm specifik sub-industri med store ekstraktionsmaskiner, grindere, gødning, frø og lamper er klar.

Folk nyder lidt new nordic mad og trykker hænder før næste akt, hvor Thomas Sadilek fra International Cannabis and Cannabinoids Institute (ICCI), kører så salen igennem EU reglerne for mad med cannabis indhold, CBD-olier og eksport. Det er ret teknisk så se mere her: www.icci.science

Så talte Dr. Peirre Debs fra Canopy Growth Corp. Og Hendrik Knopp fra Aphria om at skabe partnerskaber med Canadiske firmaer, der er oplagte at sælge danskproduceret cannabis til.

En masse mindre workshops begynder om alt fra vaping produkter, kvalitetsvalidering af råstoffer og meget mere målrettet til producenter og investorer – især Thomas Skovlunde Schnegelsberg, founder og CEO fra Stenocares oplæg om at rejse kapital i Europa valgte genklang blandt de mere spekulative lykkeriddere blandt gæsterne i salen – mange køber aktier og vil gerne endnu tættere på en boomende branche.

Uros Ocepek, forsker fra Freyherr, opdaterede os om hvordan man maksimerer udbyttet ved ekstraktion:

Så var der debat med de helt tunge drenge indenfor fynsk Cannabis, Mads Ulrik Pedersen fra Aurora (se North Grow #1) og Lars Thomassen fra Spectrum Therapeutics, der lige har fået eksport licens som de første i Danmark – de flankeres af John Charles Elull fra finans-øen Malta.

Da de er færdige er der ikke tvivl om Danmarks unikke egenskaber som producent. Jeg møder en lettere euforisk storfarmer i suit og cowboystøvler fra Arizona, der måber over mulighederne for forsikring, fradrag og finansiering ved at producere her. Det er hans første tur til København, og han har aldrig hørt om hverken Den lille Havfrue eller Christiania.

Min konklusion efter et fantastisk informativt symposium er: Cannabis-industrien nu er så stort et tog med så meget fart det ikke er til at stoppe – hippie-duften er helt væk. Fokus nu er først at levere olie til medicinsk brug, så blomst til eksport. Der er så mange gode resultater og så mange penge investeret allerede, at en total legalisering er uundgåelig. Nu mangler vi bare politikerne tager kuglerammen frem og tør tage en beslutning.

MJbizzCon events er et must hvis du er eller overvejer at begynde i cannabis industrien og kan klart anbefales, ikke bare for de super komprimerede og informative speaks, men for det netværk du møder. Næste Symposium er juni 12-14 i  festlige New Orleans,læs mere her: https://mjbizdaily.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *