Psykiaternes perspektiv del 1

Vi har talt med Carsten Hjorthøj, forskningsleder ved Københavns Forskningscenter for Mental Sundhed (CORE) og lektor ved Københavns Universitet.

Hvordan ser du på den nylige legalisering af Cannabis til medicinsk brug? Jeg mener egentlig, at legaliseringen kom for tidligt. Hvis cannabis skal anses som et lægemiddel, så bør der være de samme krav til dokumentation af effekt, bivirkninger osv. som for andre lægemidler. Det er der ikke. Når det så er sagt, så mener jeg helt bestemt at meget kan tyde på, at cannabis (enten plantebaseret eller i mere rene former THC / CBD) kan have gavnlige effekter på nogle sygdomme eller tilstande, så jeg er tilhænger af at der forskes meget mere i medicinsk cannabis.

Hvor skal man henvende sig hvis man har et problem? Det afhænger af, hvilken kommune man bor i. Bor man fx i Københavns Kommune, vil U-turn eller Center for Rusmiddelbehandling København være oplagte steder at henvende sig. KABS er en anden oplagt mulighed. Er man i tvivl, så kan egen læge være det rigtige sted at starte for at blive guidet det rigtige sted hen. KABS giver også mulighed for anonym rådgivning, bl.a. over telefon.

Hvordan ser det ud med behandlingen for de der oplever misbrug og bivirkninger? Cannabis-afhængighed kan desværre være svært at behandle. Generelt består behandlingen af motiverende samtaler og kognitiv adfærdsterapi. Der er dog mange forskellige sammensætninger af behandlingen, og desværre er der ikke meget forskning der hjælper os til at sige, hvad virker bedre end andet. Men vi ved at det er bedre at modtage behandling end ikke at modtagebehandling. Så der er god grund til at søge behandling, hvis hashen har taget overhånd.

Politiet har rekord i konfiskationer….er der en stigning i forbruget? Der har været en stigning de seneste år. Måske er stigningen stoppet på det sidste, men det kan også være et tilfældigt udsving. Generelt er tendensen desværre, at flere ikke mindst unge har et hyppigt forbrug af cannabis.

Demotivationsyndromet – kan det afhjælpes? Ja. Men det kræver ofte professionel hjælp. Et af problemerne med cannabis i forhold til andre stoffer er, at det ophobes i kroppens fedtvæv. En person der har røget meget cannabis vil derfor være påvirket, hvad man kan kalde ”bagstiv”, i op til flere uger efter han eller hun er stoppet med at ryge. Det er en stor del af forklaringen på demotivations-syndromet. Og det er også det der gør, at disse mennesker har den oplevelse, at de fungerer bedre når de ryger cannabis. For så får de den akutte rus, der helt sikkert er mere behagelig end denne tilstand af at være ”bagstiv”. Og har forbruget stået på længe nok, har man ofte glemt hvordan man fungerer, når man er helt fri fra cannabis.

Hvis folk insisterer på at ryge cannabis, hvordan kan de så reducere skadevirkningerne? Forskningen tyder på, at det især er højpotent cannabis (altså højt indhold af THC), der medfører skadevirkninger. Internationalt er skunk det produkt, der har højest indhold af THC (måske på nær olie), men i Danmark ligger hash faktisk tårnhøjt på THC. Faktisk er hashen i Danmark muligvis den stærkeste cannabis på markedet i hele Europa. Så det kan være svært at undgå. Noget tyder så på, at et højt indhold af CBD til gengæld kan reducere risikoen for skadevirkninger, så man kan overveje at vælge produkter med et højere indhold af CBD. Og så handler det om at passe på med ikke at lade forbruget gå ud over uddannelse, arbejde, familie osv. Det vil typisk betyde, at man begrænser hyppigheden af brug. Ligesom man næppe drikker sig fuld hver dag, kan man jo lade være med at ryge sig knokkel-skæv hver dag.

Hvad er de uoprettelige langtidsskadevirkninger? Det debatteres stadig om det virkelig er uopretteligt, men noget tyder på at der sker en påvirkning af de kognitive evner (altså koncentration, indlæring, intelligens), og at denne muligvis er uoprettelig hvis man starter med at bruge cannabis som ung (teenager eller starten af tyverne). For ældre grupper ser det ud til, at man får det tabte igen, hvis man stopper med at bruge cannabis. Et yderligere problem ved at starte som ung er, at nogle mennesker ryger ud af uddannelses-systemet og lignende, og det kan være rigtig svært at komme tilbage til. Endelig kan cannabis give psykiske problemer som angst, depression og psykose. I nogle tilfælde kan det være uopretteligt.

Hvor mange bliver indlagt i psykiatrisk behandling årligt forbindelse med rygning? Det er der ikke nogen god opgørelse over. Vi ser 200-300 incidente hashpsykoser om året, hvilket er steget de senere år. Incident vil sige, at de ikke tidligere har haft en hashpsykose. Men dertil kommer en stor mængde mennesker, der indlægges med både psykiatrisk lidelse og cannabismisbrug. Her har jeg ikke et opdateret tal, jeg kan give dig.

Jeg oplever hashbrugere tror de får lavet en masse – men reelt står tiden stille og kalenderen looper…er det en kemisk effekt, er det noget du har bemærket? Det er fuldstændig rigtigt. Det ligger i den måde, kronisk cannabis-brug påvirker hjernen. Man tror man er aktiv og social, men i virkeligheden er man meget introvert og passiv.

Hvad tror du udløser lysten til cannabis? Kedsomhed, ønsket om transendens, dårlig opvækst eller bare lyst til oplevelsen i sig selv? Det er nok lidt det hele, og voldsomt forskelligt fra person til person. Der er lavet studier, der undersøger hvad folk angiver som grund til at de bruger cannabis. Det spænder bredt, fra sociale årsager, til selve rusen, til fortrængning af dårlige tanker, osv.

Er der en sammenhæng mellem miljø, opvækst og cannabismisbrug? Det tror jeg bestemt, men cannabis er så udbredt og potent, at misbruget faktisk kan ramme alle. Man behøver ikke have haft en dårlig opvækst. Men vi kan sagtens se, at risikoen er større blandt folk, der fx har haft det hårdt i barndommen.

Hvordan ser du på f.eks mennesker med PTSD eller ADHD der påstår de selv-medicerer med gode resultater? Det er ikke noget jeg har sat mig grundigt ind i, så jeg er nok ikke den rigtige at spørge, men jeg synes det er interessant. Jeg ved dog ikke om det er reelt (det er det dog muligvis), eller om det er en fejlkonklusion i stil med jeg skrev om vedrørende demotivations-syndromet.

Jeg ser en tendens til mennesker der ryger meget kan fungere fint til de er cirka 40….så bryder de sammen eller går i ring – eller isoleres? Jeg ved ikke om det er rigtigt. Jeg tror der er en stor ungdomskultur omkring cannabis, som gør at det er nemt at få øje på de unge, der fungerer godt trods et højt forbrug af cannabis. Ved en vis alder bliver det svært at blive ved med at være en del af den kultur, og så mister man måske det fællesskab, og det går nedad. Men jeg tror der er rigtig mange unge, der ikke fungerer godt med et højt forbrug af cannabis. Dem opdager vi bare ofte ikke så nemt.

Kan manglende tilbud til de unge mht. bolig, uddannelse, identitet osv. skabe et misbrug? Det hjælper i hvert fald ikke. Og det hjælper heller ikke at smide unge ud af uddannelses-institutioner, hvis de har problemer med hash. Det gør det hele meget værre.

Er krigen mod stoffer tabt? Hvis du mener politiets krig, så vil den aldrig kunne vindes, men det betyder ikke at den er tabt. Jeg interesserer mig i virkeligheden mere for ”krigen mod stoffer” i den forstand, at vi skal forebygge at folk bruger stoffer og får et misbrug, og behandle dem hvis de får problemer med stoffer. Den ”krig” har vi slet ikke vundet, og der er afgjort et behov for at gøre meget mere.

Hvad er det største misbrugsproblem i Danmark i dag? Det er svært at svare på, men skal vi bare kigge på tal er det jo klart tobak efterfulgt af alkohol. Hvis vi taler skadesvirkninger, så er billedet straks mere komplekst, men også her vil tobak og alkohol ligge i toppen, formodentligt.

Hvordan har du det med narkoromantik i Netflix-serier og drug-rap på P3? På lidt samme måde som med film fra firserne der nærmest var 90-minutters reklamer for cigaretter. Der kommer ikke noget godt ud af det. Omvendt forsvinder problemet heller ikke bare fordi man holder op med at lave den slags film og musik.

Andre guldkorn til læserne? Hmm. Jeg bliver tit spurgt om, hvorvidt legalisering af cannabis er farligt. Jeg plejer at svare, at debatten om legalisering faktisk er farlig i sig selv. De steder, hvor cannabis er blevet legaliseret, har man set stigninger i forbrug, men de er startet allerede inden legaliseringen. En del af det skyldes selvfølgelig nok en sammenhæng i den anden retning – flere brugere giver øget pres for at legalisere; men en del af det skyldes med sikkerhed, at selve debatterne om, hvorvidt cannabis nu er farligt, og man har politikere der argumenterer for legalisering, fører til at det ikke ses som et farligt stof, og dermed stiger forbruget. Masser af forskning peger også på, at folk vitterligt opfatter cannabis mindre farligt i dag end tidligere – hvilket er paradoksalt eftersom niveauet af THC er steget støt.

Anden del af denne artikel uploades snart, læs med når vi taler med Henrik Rindom om hvorfor Jeppe ryger cannabis.

En tanke om “Psykiaternes perspektiv del 1

  1. Mathies kolja Suszkiewicz siger:

    Legaliseringen kan jo netop regulere hvor stærke cannabis produkter må være på det danske marked, så de forbrugere som vælger en lovlig salgskanal er sikret pålidelige, dosispræcise produkter med ordentlig indholdsfortegnelse.

    Defra er det op til myndighederne at sikre kontrol og regulering af de lovlige rusmidler, hvor f.eks. alkohol, sukker og koffein er solgt som kontrollerede og sikre produkter men i forhold til regulering jo desværre ofte udbydes og indtages i mængder som er skadelige, og i cigaretter og tobaksvarer er det stadig tilladt at tilsætte adskillige kræftfremkaldende stoffer mens man er strikse med salgskanaler og indtagelses steder.

    I forhold til forebyggelse af misbrug blandt unge, bør vi som samfund bruge flere ressourcer på at lære de unge at feste og have det sjovt uden at være påvirkede, hvilket vores Europa rekord i unges druk, burde være et vink med en vognstang om at vi ikke har taget seriøst nok.
    Misbrugs kultur og virkelighedsflugt er jo et generelt samfundsproblem og ikke grund nok til at forbyde hele befolkningen at bruge cannabis.

    Cannabis til medicinsk brug burde kategoriseres som naturlægemidler og i virkeligheden også som traditionelle plantelægemidler.
    At cannabis nu ryger på lægens bord uden at have de samme godkendelse procedurer som medicinal industriens patenterede syntetiske medicin, var jo desværre eneste måde at få gang i processen, da man jo har ignoreret medicinsk brug af cannabis siden US/UN forbuddet i 1961 og hjemme i Danmark har forsømt at lave ordentlige undersøgelser af THC og cannabis medicinske virkninger, selvom syntetisk THC har været brugt lovligt i Danmark for et få antal patienter siden 1990erne.

    Cannabis brugere/forbrugere er da den gruppe som har allermest gavn af at cannabis bliver testet og undersøgt grundigt og det er da også en af grundene til at så mange dyrker deres cannabis selv, da de derved i det mindste kan opretholde den kvalitet og sikkerhed som vores samfund har forsømt siden 1961 (og slippe for at støtte kriminelle rockere og bander)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *